Biltyveri

Nogle biler kan startes uden nøgler. Sæt dig i førersædet — står der en linje nederst på skærmen, kan bilen hotwires. Tryk G for at gå i gang.

Du kan også bare bruge dit værktøj, mens du sidder bag rattet. Det starter det samme.

Du skal have værktøjet på dig. Har du ikke, siger linjen det, og tasten gør ingenting.

• Dirk eller avanceret dirk – til almindelige biler. Den avancerede knækker sjældnere og giver dig bedre tid.
• Relæ-boks – til sportsvogne, supersportsvogne, fly, helikoptere og både. Den kan ikke købes i en butik. Du skal finde fikseren, og han er ikke markeret på kortet.

Værktøjet kan knække, når du fejler. Ikke hver gang, men det sker – og så er forsøget forbi.

To slags biler, to forskellige opgaver. Ældre og billigere biler har et ledningsbundt under rattet. Nyere og dyre har elektronik, der skal snydes med en rullende kode. Linjen fortæller dig hvilken, før du går i gang.

Læg mærke til én ting: en gammel dyr bil er stadig en gammel bil. Klassikerne har ingen elektronik at snyde.

Der er ingen terning. Spiller du rigtigt, lykkes det. Fejler du, er det fordi du ramte forbi – ikke fordi spillet rullede imod dig. Resten finder du ud af ved at gøre det.

Larmen er prisen. For hver fejl bliver du mere bemærket, i denne rækkefølge:

• Hornet knurrer kort, og lygterne blinker – folk på fortovet kigger op
• Alarmen går i ti sekunder – hele gaden hører det
• Politiet får et kald med position, model og nummerplade
• Alarmen kører et helt minut

Et perfekt spillet forsøg er lydløst. Larmen falder ikke, mens du sidder der, og går du væk og kommer igen, starter du forfra – men et kald, der allerede er sendt, er sendt.

Et fejlgreb koster larm, ikke forsøget. Du kan prøve igen med det samme. På de elektroniske biler ruller koden om, så du ikke bare kan gentage den.

Stiger du ud af sædet, er forsøget slut.

Politiet kan finde værktøjet på dig. En dirk eller en relæ-boks i lommen er noget, du skal kunne forklare.